Fodnoternes fadder er død

Det tidligere folketingsmedlem Lasse Budtz er død - få uger inden sin 80 års fødselsdag. Den socialdemokratiske politiker vil navnlig blive husket for sin rolle i den såkaldte fodnotepolitik i den kolde krigs sidste årti. Det blev til øgenavne som »Ankers blinde førerhund« og »Mr. fodnote«, som bestemt ikke var kærligt ment. Lasse Budtz var nemlig i 1980'erne hovedarkitekten bag den såkaldte fodnotepolitik, der fra 1982 til 1988 gav voldsomme politiske opgør mellem den konservative Poul Schlüters regeringer og især Socialdemokraterne. Dårligt forhold til Ellemann Der udviklede sig et indædt modsætningsforhold mellem Lasse Budtz og daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), der kunne aflæses på kropssproget, når de to var i Folketingssalen samtidig. Gang på gang måtte Ellemann rejse til NATO-møder med danske fodnoter i bagagen og tage forbehold for en hård sikkerhedspolitisk kurs overfor Sovjetunionen, som han ellers gik ind for. Lasse Budtz tilføjede den temperamentsfulde udenrigsminister mere end 20 politiske nederlag ved hjælp af det såkaldte alternative flertal med S, R og SF. Forholdet mellem de to politikere blev aldrig godt, selv om Berlin-muren faldt, og den kolde krig blev historie. DF kræver undersøgelse Balladen om fodnotepolitikken er fortsat lige til i dag, hvor Dansk Folkeparti så sent som sidste år fik sat ti millioner kroner af på finansloven til en ny undersøgelse af Danmark under den kolde krig. I den anledning sagde Lasse Budtz til Politiken i november: »Det er klart, at det virker meget aparte, at de bliver ved på den måde, men jeg kan ikke tage mig af det. Ærlig talt. Det interesserer mig ikke længere«. Lasse Budtz arbejdede i en årrække som journalist på en række dagblade, men blev for alvor kendt af en bred offentlighed, da han i 1960'erne blev ansat i Danmarks Radio. Det var monopoldage, så det meste af befolkningen fulgte med i hans udenrigspolitiske reportager. Kom ind trods skidt valg I 1973 blev Lasse Budtz valgt til Folketinget for Socialdemokratiet. Han kom ind på trods af, at Socialdemokraterne ved valget, der senere blev kendt som jordskredsvalget, mistede 24 mandater. Her blev det udenrigs- og sikkerhedspolitikken, som blev hans felt, og i 1980'erne blev han mere end nogen manden, der tegnede den socialdemokratiske linje i udenrigspolitikken. Han forlod Folketinget i 1988, men forblev en særdeles aktiv pensionist både internt i Socialdemokraternes udenrigspolitiske udvalg, som debattør og forfatter. Han skrev en stribe bøger om udenrigs- og sikkerhedspolitik, og vedblev - længe efter at andre socialdemokrater havde opgivet - med at forsvare fodnotepolitikken.