Politiet i Kolding har anholdt en 25-årig mand, der mistænkes for at være den flugtbilist, som i nat påkørte en 38-årig kvinde på Vonsildvej syd for byen. »Han erkender, at han har påkørt et eller andet, men nægter, at han skulle have ramt kvinden«, siger den vagthavende hos politiet i Kolding. Fortsat i livsfare Kvinden, der kørte på knallert, da hun blev ramt af en bil, er fortsat i livsfare. I løbet af dagen fandt politiet frem til den 25-årige og ringede til ham, hvorefter han mødte op på politistationen. Efter endt afhøring blev han løsladt, indtil sagen mod ham kommer for retten.
Formodet flugtbilist anholdt
Lyt til artiklen