Skole-hjem-samtaler er umoderne

Både forældre og lærere efterlyser nytænkning i forhold til de skole-hjem-samtaler, som der netop nu er sæson for. Selv om flertallet opfatter den individuelle seance som en væsentlig del af samarbejdet, er den gængse model med øjet på stopuret langtfra optimal. »Det er grotesk, at vi bliver ved med at bruge tid på dem, når der ikke er belæg for, at de har en gavnlig virkning. Vi er enige om, at skole og hjem skal samarbejde, men vi aner reelt ikke, om vi gør det rigtige«, siger Bjarne Lellek, far til tre og lektor i psykologi ved læreruddannelsen på CVU Sønderjylland og fortsætter: »Det er fint med decentrale beslutninger, men ikke hvis den enkelte skole bare kører på rutinen, og sådan foregår det langt hen ad vejen. Derfor synes jeg, vi skal droppe samtalerne i et år og i stedet bruge krudtet på at tale om mål, midler og organisation«. Bliver let sovepude Lektoren kritiserer især den traditionelle model, hvor alle elever tildeles et antal minutter med forskellige lærere to gange om året. Den kan let blive en sovepude. »Hvis en lærer venter med at tage et problem op til førstkommende konsultation, kan det i værste fald koste et halvt års læring. Systemet tager ikke højde for, at de enkelte årgange og elever har forskellige behov. Og hvad med de familier, som slet ikke dukker op? Jeg synes hellere, man skal gøre forskel end udvande det hele«, siger Bjarne Lellek. Nyt redskab virker Samtaletid efter behov blev for tre år siden indført som eksperiment i en klasse, hvor næstformand i Skole og Samfund Benedikte Ask Skotte er kontaktforælder. Dog kun ved en af årets to årlige konsultationer, hvor eleverne bliver hjemme, og forældrene mødes over et måltid mad på skolen. »Mens vi spiser, går vi på skift ind og snakker med lærerne. Nogle bliver der i fem minutter, andre i en halv time. Det fungerer fint, og det er en stor fordel, at man i stedet for at gå alene hjem med sine eventuelle bekymringer kan bearbejde dem med en uforpligtende snak hen over bordet«, siger Benedikte Ask Skotte. Hun tror, den relativt store tilfredshed med de individuelle samtaler langt hen ad vejen skyldes, at det på grund af det private indhold er svært at se alternativer til den formelle model.