Offentligt ansatte sat på B-holdet

Det danske arbejdsmarked er på vej mod en farlig deling i A- og B-hold - med offentligt ansatte som arbejdsmarkedets underklasse. Bevæbnet med en ny undersøgelse slår forbundet FOA - Fag og Arbejde - fast, at offentligt ansatte både sakker bagud på løn og på den stærkt voksende palet af personalegoder, der bliver delt ud med gavmild hånd og skattefrihed blandt ansatte i private virksomheder. Grønt lys for fryns »Vores lønninger er reguleret efter lønniveauet på det private arbejdsmarked. Men de private lønninger omfatter nu i langt højere grad personale- og frynsegoder, og dermed får vi en skjult lønforskel, som ikke kan ses og læses i de officielle lønstatistikker«, siger Dennis Kristensen, formand for FOA, der organiserer omkring 200.000 offentligt ansatte. »Vi er meget bekymrede over en udvikling, der for alvor kan dele arbejdsmarkedet op i et A- og et B-hold, fordi offentligt ansatte i forvejen har svært ved at følge med de privatansatte på den synlige del af lønnen.« Skatteminister Kristian Jensen (V) og hans embedsmænd har for længst givet grønt lys for en stribe nye og skattefrie frynsegoder som internetforbindelser, hjemmecomputere, sundhedsforsikringer og pendlerkort. Og de nye frynser er ved at blive en fast del af lønnen på det private arbejdsmarked. Intet fryns til statens ansatte Men der er stort set ingen skattefrie frynser til de offentligt ansatte, viser den nye undersøgelse. De kommunale arbejdsgivere tøver med at dele ud af dem. Og i staten har finansminister Thor Pedersen (V) gjort det helt klart for sine medarbejderne, at de ikke får et eneste skattefrit frynsegode. Dermed er der tale om en uholdbar forskelsbehandling, mener arbejdsmarkedsforskeren Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet: Forskelsbehandling »Vi får en voldsom ubalance, når der er frit slag for fryns i den private sektor, mens der er lukket for det varme vand blandt de offentligt ansatte. Det er uforståeligt, at medarbejdere med samme baggrund, kvalifikationer og uddannelser bliver behandlet så vidt forskelligt - alt efter om de nu er ansat i en offentlig eller privat virksomhed«, siger han: »For mig at se bliver regeringen nødt til at finde ud af, hvad den mener. Det bliver meget svært for staten og kommunerne at rekruttere nye folk i fremtiden, hvis forskelsbehandlingen får lov at leve. Der bør være lige vilkår for alle på det danske arbejdsmarked - det har været det bærende princip hidtil.«