En 35-årig lollik blev fængslet i fire uger - de første 14 dage i isolation - sigtet for et drab og et drabsforsøg i går i Brandstrup ved Rødby. Fængslingen sker efter et grundlovsforhør i retten i Sakskøbing. Lukkede døre Den karseklippede og kraftigt tatoverede mand sagde intet under retsmødet, der blev gennemført bag lukkede døre, fordi hans forklaringer om bersærkergangen i landsbyen ikke passer særligt godt med de beskrivelser af sagen, som vidnerne har givet. Manden sigtes for at have skudt to mennesker. Det første offer, den 28-årige Thomas Haug Juul, overlevede ikke. Det gjorde til gengæld en 46-årig mand, der blev såret i maven. Motivet er ikke kendt, men tilsyneladende døjer den 35-årige pistolmand med psykiske problemer efter at have været udsendt som soldat til Kosova. Desuden var han plaget af kraftig jalousi og stofmisbrug.
Eks-soldat fængslet for drab i landsby
Lyt til artiklen