Det er på lånt tid, at bybusserne onsdag stadigvæk kører i Århus. Utålmodigheden blandt chaufførerne med ledelsen i Aarhus Sporveje er stor. Så forhandlingerne om arbejdstider og køreplaner skal snart give resultat. Ellers genoptages den forløbne uges arbejdsnedlæggelse, skønner afdelingslederen for de tjenestemandsansatte chauffører, Kirsten Normann. FOA vil have tilfredse chauffører Hun håber på et resultat af forhandlingerne allerede i løbet af dagen, hvor de genoptages efter et 10 timer langt møde til midnat, hvor FOA's landsledelse og Kommunernes Landsforening deltog som mæglere. FOA´s forhandlere giver først håndslag på en aftale, hvis chaufførerne på et stormøde godkender et forhandlingsresultat, oplyser hun. Sporvejenes direktør, Torben Høyer, vil ikke kommentere situationen, så længe der forhandles.
Århusianske buschauffører utålmodige
Lyt til artiklen