DF vil ikke bruge penge på asylbørn

Sandholmlejren. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Sandholmlejren. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Planen om flere og bedre fritidsaktiviteter til børn, der sidder i landets asylcentre, får en kold skulder fra regeringens aftalepartner Dansk Folkeparti. Torsdag lovede integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) efter et møde med regeringspartiernes ordførere på området at forbedre forholdene, der har været stærkt kritiseret den seneste uge. DF afviser Hun ville ikke konkretisere hvilke aktiviteter, men sagde, at »det her det vil kræve nogle penge«. Skolefritidsordninger, mulighed for at gå til sport udenfor asylcentret og privatliv i form af eget værelse har været nævnt. Men det vil DF, som ikke var inviteret med til mødet torsdag, ikke være med til at betale for. I hjemlandet »Det skal regeringen ikke regne med. Vi mener også, at børnene skal have spille fodbold og gå i skolefritidsordning - men skal foregå i hjemlandet«, siger partiets udlændingeordfører og næstformand Peter Skaarup. »Hvis vi stiller en række nye faciliteter til rådighed, så sender vi også signal om, at det er o.k., at de bliver her. Det vil skabe tvivl om et afgørende princip, nemlig at når man er afvist, skal man rejse«, siger han. »Skråplan« Skaarup peger på, at »det var en meget central del af den udlændingeaftale, vi indgik med regeringen i 2002« og tilføjer: »Det er jo en grundsten, at man ikke skal sidestille afviste asylbørn med danske børn. Det er et skråplan«. Politiken kunne i går ikke komme til at tale med integrationsminister Rikke Hvilshøj (V), men i en yderst kortfattet mail svarer hun sådan her på Dansk Folkepartis skepsis: »Jeg har sat en øvelse i gang, og nu ser vi hvad den fører til«. Rystede politikere Forløbet begyndte med at den konservative ordfører Henriette Kjær og Venstres ordfører Eyvind Vesselbo efter et besøg i asylcentret Sandholmlejren erklærede sig rystede over forholdene for især centrets børn. Efter mødet torsdag sagde de dog, at de var tilfredse med planen, og i går var de begge umulige at træffe. Oppositionen til venstre for regeringen var efter mødet stærkt kritiske over for udkommet af mødet. De radikale og Socialdemokraterne har samlet foreslået en tidsgrænse for, hvor længe børn må opholde sig i et asylcenter, og de ønsker også mulighed for at give midlertidige opholdstilladelser til afvise asylansøgere. »Hår på brystet« Nu hvor Dansk Folkeparti end ikke vil være med til at finansiere den plan, som de radikale kalder »syv høns der blev til en fjer«, siger den radikale integrationsordfører Morten Østergaard: »Der vil være et stort flertal i Folketinget, der gerne vil bruge penge - også selv om det ikke kan blive til mere end det, de aftalte i går. Så må vi jo se, om det er Dansk Folkeparti, der bestemmer i dansk politik eller om V og K har hår på brystet«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her