Danmarks natur får 700 millioner

Undersøgelser har bevist, at også mængden og kvaliteten af grønne områder i høj grad har indflydelse på menneskers sundhed, siger miljøministeren. - Arkivfoto: Jens Dresling
Undersøgelser har bevist, at også mængden og kvaliteten af grønne områder i høj grad har indflydelse på menneskers sundhed, siger miljøministeren. - Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Langt hovedparten af VK-regeringens miljømilliard skal bruges til naturen. Det fastslog miljøminister Connie Hedegaard (K) lørdag på Danmarks Naturfredningsforenings repræsentantskabsmøde i Faaborg. »Jeg regner med at bruge omkring 700 millioner kroner i de kommende tre år på at skabe mere og bedre natur og et renere vandmiljø, herunder at etablere den eller de første nationalparker«, sagde ministeren. Partikelfiltre Siden VK i valgkampen for 15 måneder siden lovede en ekstra milliard til miljøet fordelt over fire år, har politikere og organisationer skændtes om, hvordan den skal fordeles. De første 50 millioner er afsat i år til blandt andet oprydning af danmarkshistoriens største forurening i Kærgård Klitplantage. Venstrefolk har advokeret for, at størstedelen af de resterende 950 millioner skulle bruges til initiativer rettet direkte mod menneskers sundhed, som for eksempel partikelfiltre. Grønt er godt for sundheden Men Connie Hedegaard påpeger, at undersøgelser har bevist, at også mængden og kvaliteten af grønne områder i høj grad har indflydelse på menneskers sundhed. Desuden skal Danmark i de kommende 10 år ifølge eksperter, embedsmænd og toppolitikere bruge et tocifret milliardbeløb på at leve op til EU's krav om renere vandløb, søer og fjorde og bedre forhold for sjældne dyre- og plantearter. Det er Venstres top opmærksom på, og ifølge Politikens oplysninger har Hedegaard således opbakning til det niveau, hun spillede ud med i Faaborg. Langtfra nok Ella Maria Bisschop-Larsen, der lørdag aften overtog posten som Naturfredningsforeningens præsident, er positiv over for ministerens udmelding: »Vi kan selvfølgelig ikke være utilfredse, når ministeren afsætter langt hovedparten af miljømilliarden til naturen«, siger Bisschop-Larsen. »Men jeg er nødt til samtidig at holde fast i, at beløbet langtfra er nok til at leve op til EU's krav til bedre beskyttelse af arterne og vandmiljøet. Regeringen som helhed har åbenbart stadig meget svært ved at acceptere, at der skal mange milliarder til«, påpeger den nye naturpræsident. Bisschop-Larsen noterer sig dog også med glæde, at Connie Hedegaard talte positivt om Naturfredningsforeningens vision om fordobling af naturarealet i Danmark.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her