Politi, forældre, private vagtværn og forældrenetværket Natteravnene er på gaden i forhøjet beredskab, når det fra i morgen for alvor går løs med blå mandag over hele landet. I Tivoli Friheden i Århus har man taget konsekvensen: »Trenden i de senere år har været, at flere og flere forældre går med rundt, og det er vi som forlystelsespark så glade for, at vi nu yder dem gratis entré«, siger administrerende direktør i Tivoli Friheden, Henrik Ragborg Olesen. Politiet: Næsten synd for børnene I Aalborg fornemmer politiet den samme udvikling: »En gang imellem kan vi ikke komme til for forældre. De sidder rundt omkring på caféerne og holder taskerne og pengene. Det er næsten synd for børnene«, siger politiassistent Allan Jacobsen fra Aalborg Politis ungdomsgruppe. Fem fredelige år Politikredsene i Aalborg, Odense, Århus og København melder ellers samstemmende, at det efterhånden er fem år siden, at der sidst var episoder, hvor konfirmanderne blev udsat for organiseret tyveri. »Men det kan jo netop være, fordi vi er ekstra på banen«, siger vicepolitiinspektør Leif Benny Kristensen fra Århus Politi, der i lighed med de øvrige store politikredse fastholder den ekstraordinære indsats i år. Private vagtkorps Ud over politiet har forlystelsesparkerne deres egne private vagtkorps, og Natteravnene opererer flere steder i landet. »Jeg ved godt, der også er almindelige forældre, der tager med, men de er jo kun til gavn for deres egne børn. Vi er til gavn for dem alle sammen«, siger Peder Fløjborg, der er talsmand for Natteravnene i Slangerup i Nordsjælland. Alene Slangerup sendte sidste år blå mandags-hold a syv mand af sted til Bakken i København. Skal holde sig væk Tine Kratholm, der er pædagog og leder af en integreret institution i Brønshøj - og selv har to teenagesønner - synes, at forældrene skal holde sig helt væk fra blå mandag: »Jeg tror, vi skal passe på med at være så overbeskyttende«, siger hun.»Hvis de altid ved, vi er der, så lærer de ikke at klare sig selv. Det kan jeg mærke på nogle af dem, jeg selv har ansat. Det kan være moren, der ringer og fortæller, at hendes barn er sygt i dag. Og her taler vi vel at mærke om et barn på 22 år«, siger Tine Kratholm.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























