VK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, truer med at trække tæppet væk under Det Arabiske Initiativ, der udgør hjørnestenen i regeringens strategi for, hvordan Danmark skal genoprette sit blakkede image efter Muhammed-krisen, skriver dagbladet Information. Partiets udenrigsordfører, Søren Espersen, gør det klart, at hans parti ikke kan stemme for en finanslov, der omfatter Det Arabiske Initiativ i den form, som det har nu. »Initiativet skal lægges fuldstændigt om, hvis vi skal stemme for. Vi vil ikke være med til at fedte for diktaturstaterne og invitere pampernes børn til Danmark. Jeg brækker mig over at sidde til bords med den slags forbrydere«, siger han. Vil spørge Per Stig Den kraftige kritik af Det Arabiske Initiativ og behovet for at finde en farbar vej ud af Muhammed-krisen har fået samtlige Folketingets partier til at indkalde udenrigsminister Per Stig Møller (K) til en forespørgselsdebat om effekten af den danske demokratiseringindsats. Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod, understreger, at han gerne vil være med til at poste flere penge i Det Arabiske Initiativ, men kun på den betingelse, at der kommer mere sammenhæng i projektet. I øjeblikket finansierer Det Arabiske Initiativ projekter i Iran, Syrien, Jordan, Yemen, Egypten, Algeriet og Marokko. Til indsatsområderne hører bl.a. medier, kvinder, decentralisering og menneskerettigheder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























