Mindst to danskere blev såret, da tre terrorbomber i aften rystede den egyptiske badeby Dahab. De to var på charterferie og er i familie med hinanden, og den enes situation er ifølge Udenrigsministeriet alvorlig. Men seks timer efter attentatet er begge danskeres tilstand stabil, oplyser ministeriet. Det forventes, at begge de sårede danskere i løbet af natten bliver transporteret til et hospital i Kairo for videre behandling. Ingen detaljer Chef for Borgerservice, Lars Thuesen, vil ikke oplyse yderligere personlige detaljer om de sårede. Hverken om der er tale om børn eller voksne, kvinder eller mænd. »Vi er blevet underrettet om, at der tilsyneladende har været otte danskere i området, da bomberne eksploderede. Vi har nu været i kontakt med de seks af dem, hvoraf de to er såret og den ene alvorligt«, siger Lars Thuesen. Han vil ikke gå nærmere ind i, hvad udtrykket »alvorligt« indebærer. Pårørende bør forsøge at få kontakt Tre bomber eksploderede omkring 19.15 i aften, og indtil videre meldes 23 dræbt og omkring 150 såret ved angrebet. Ingen ved endnu, hvem der står bag. Omkring 400 danske charterrejsende er i øjeblikket på ferie i Sharm el-Sheikh små 100 kilometer syd for Dahab. Ingen danske rejsebureauer har Dahab som rejsemål eller turmål, men Dahab er blandt andet et yndet mål for skandinaviske dykkere, der selv arrangerer ture dertil. Udenrigsministeriet opfordrer pårørende til rejsende i Egypten til i første omgang selv at forsøge at etablere kontakt til de rejsende eller til rejseselskabet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























