Kreditkortsvindlere er vilde med Danmark

Et dankort aflæses ved hjælp af computeren i en bank. Arkivfoto: Linda Johansen
Et dankort aflæses ved hjælp af computeren i en bank. Arkivfoto: Linda Johansen
Lyt til artiklen

Det er populært blandt dankortsvindlere at rejse til Danmark - fordi det er det land i Europa, hvor man memmest kan kopiere kreditkort. Ifølge Europol er danskerne lette ofre for de avancerede dankortsvindlere, fordi vi er de sidste europæere, som bruger magnetstrimlen. Alle andre lande er gået over til at bruge chippen. Magnetstrimlen kan kopieres Det kom frem efter et møde, Rigspolitiet holdt i København om den seneste tids bølge af dankortsvindel. »I Danmark har vi chippen, men vi bruger den bare ikke, vi bruger magnetstrimlen, og den kan kopieres. Og som rumænerne siger, så er vi et rigt land, hvor alle bruger dankort«, siger chefkriminalinspektør i Rigspolitiet Troels Ørting Jørgensen. Der er fortsat bander på fri fod Magnetstrimlen har gjort det attraktivt at kopiere vores dankort, men efter at bankerne herhjemme har stoppet hævning med magnetstrimmel i automaterne, kan man kun hæve med de kopierede kort i udlandet. Her accepteres magnetstrimlerne stadig i bankernes automater, selv om der bruges chip i butikkerne. Banderne har gjort flittigt brug af kopierede danske kort i udlandet, blandt andet i Rumænien, Spanien, Italien, Tyskland og Holland, og der er stadig bander på fri fod, oplyser Troels Ørting Jørgensen. En central bagmand i Rumænien Men til gengæld er politiet fortrøstningsfuldt efter de seneste anholdelser herhjemme. I øjeblikket sidder 21 personer fængslet i Danmark, hovedsageligt rumænere. Derudover er tre fængslet i Sverige og seks i Holland, mistænkt for svindel i Danmark. Politiet mener, at de alle tilhører det samme netværk af dankortsvindlere, som udgår fra den samme bagmand i Rumænien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her