Dansk pianomand er blevet identificeret

Politiet har fundet ud af identiteten på denne mand. Han kommer fra Rumænien og vil gerne hjem. - Foto: Rigshospitalet
Politiet har fundet ud af identiteten på denne mand. Han kommer fra Rumænien og vil gerne hjem. - Foto: Rigshospitalet
Lyt til artiklen

Den mystiske tavse mand - af pressen døbt den danske pianomand - som i mere end et halvt år har givet politiet grå hår i hovedet, er endelig blevet identificeret med sikkerhed. Det drejer sig om en 29-årig rumænsk mand, der bl.a. via fingeraftryk er blevet identificeret, og den rumænske ambassade har bekræftet hans identitet. »Nu skal de praktiske ting på plads, men vi regner med, at han kan sendes hjem til Rumænien inden for et par uger«, siger Arne Pedersen fra Rigspolitiets Udlændingeafdeling. Spor fra Frankrig Allerede for en måneds tid siden fik politiet en idé om, at manden var rumæner. Det skete, efter at politiet i Frankrig på baggrund af mandens fingeraftryk henvendte sig til dets danske kolleger og fortalte, at han havde været anholdt op mod 25 gange i Frankrig for forskellige forseelser. Derefter har den ellers tavse mand med mellemrum været villig til at tale med de danske myndigheder. »Han har fortalt, at han senest var i Rumænien i august sidste år«, fortæller Arne Pedersen, der også oplyser, at manden nu gerne vil hjem. Britisk pianomand Tilnavnet pianomanden fik han, fordi han minder om en mand, der sidste år blev fundet gennemblødt på en strand i Storbritannien. Han blev døbt 'pianomanden', fordi han ikke sagde en lyd, men kunne spille klaver. Han blev senere identificeret, som en tysk ung mand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her