Fogh beskyldes for rod i profetsag

Statsministeriet har ikke haft styr på afgørende papirer i Muhammedsagen, mener eksperter. Politiken har fået aktindsigt i sagen. Her fremgår det, at Statsministeriet brugte en ikke underskrevet kladde fra de muslimske ambassadører i sagsbehandlingen, der i oktober førte til afvisningen af de 11 landes repræsentanter. En »alvorlig fejl« Det skete på et tidspunkt, hvor Statsministeriet også havde modtaget et officielt underskrevet brev fra ambassadørerne, som ifølge flere eksperter er væsentligt blødere i sin formuleringer. »Det er en alvorlig fejl, at Statsministeriet sagsbehandlede det forkerte brev«, siger professor Tim Knudsen fra Statskundskab på Københavns Universitet. »Det skaber usikkerhed om regeringens kompetence i sagen, når så fundamentale papirgange ikke er i orden. Især når det gælder det mest centrale dokument i den største udenrigspolitiske krise i 60 år«, siger Tim Knudsen. »Det sker i store systemer« I kladden advarer ambassadørerne om, at tonen i den danske udlændingedebat kan skabe »uro i Danmark såvel som i udlandet, især i muslimske lande«. Den skarpe sætning er fjernet i det officielle brev. Professor i offentlig forvaltning, Jørgen Grønnegaard Christensen, kalder det »rod«, men er mere afdæmpet i sin kritik: »Man kunne mene, at sagens store alvor også skulle føre til større omhu. Jeg anser det for en procedurefejl, der sker i store systemer«. Rohde: Kladde eller ej... Statsministeriet oplyser gennem pressechef, Michael Ulvemann, at begge breve er indgået i ministeriets sagsbehandling. Her mener man ikke, at brevene er forskellige »i substansen«. Politiken bragte ved en fejl kladden i avisen 19. februar i år. Her modtog avisen skarp kritik fra Venstres politiske ordfører, Jens Rohde. I dag siger han om regeringens sagsbehandling: »Det er en fejl i sagsgangen, som regeringen har oplyst Udenrigspolitisk Nævn om for længe siden både skriftligt og mundtligt. Men det er sådan set lige meget, for kladde eller ej: Statsministeren havde afvist ambassadørerne alligevel«. Ambassadørerne har også et forklaringsproblem De konservatives politiske ordfører, Pia Christmas Møller, ønsker derimod flere oplysninger i sagen: »Det kan være nyttigt med en forklaring, der afdækker hændelsesforløbet omkring de to versioner«, siger hun. Dagen efter Politikens brevforveksling orienterede regeringen Folketingets Udenrigspolitiske Nævn om, at de først nu - over fire måneder efter, at brevene oprindeligt blev modtaget af Statsministeriet - havde opdaget, at der var to versioner af ambassadør-brevet. I notatet skriver regeringen, at kladden stammer fra den egyptiske ambassadør og blev afleveret i Udenrigsministeriet. Derfor har ambassadørerne også et forklaringsproblem, mener Tim Knudsen. På det endelige brev fra ambassadørerne står der, at det er sendt i kopi til Udenrigsministeriet. Alligevel finder Jørgen Grønnegaard Christensen det besynderligt, at det tog over fire måneder at opdage brevfejlen. Han mener dog, at det er »sjusk snarere end en bevidst handling«, at Statsministeriet svarede på det hårdeste af de to breve. »Min hypotese er, at regeringens kurs i Muhammedsagen på dette tidspunkt i oktober allerede var fastlagt. Og hvis konklusionen allerede er givet på forhånd, så går man ikke så meget op i de forskellige detaljer«, siger Grønnegaard. Tvivl om eksperterne overhovedet har set brevet Den usikre sagsgang understreges af, at Udenrigsministeriet oplyser, at man først har modtaget det officielle underskrevne ambassadørbrev fra Statsministeriet 31. januar i år. Flere oppositionspolitikere mener derfor, at Udenrigsministeriet eksperter slet ikke har set det underskrevne brev, da de rådgav statsministeren om svaret til ambassadørerne. Det egyptiske udenrigsministerium har ikke ønsket at give et svar i sagen.