Studerende flygter fra læreruddannelsen

Antallet af ansøgninger til læreruddannelsen er faldet drastisk for tredje år i træk. - Arkivfoto: Rasmus Baaner
Antallet af ansøgninger til læreruddannelsen er faldet drastisk for tredje år i træk. - Arkivfoto: Rasmus Baaner
Lyt til artiklen

Hvem stiller frivilligt op på øretævernes holdeplads? Ikke de unge. Antallet af ansøgninger til læreruddannelsen er faldet drastisk for tredje år i træk. Og det skyldes ifølge formanden for seminarierektorerne, Nils-Georg Lundberg, at både lærergerningen og folkeskolen trækker så dårlige overskrifter hver eneste dag, at det skræmmer de studerende væk. »Lærerne oplever, at de skal være skydeskive for en række problemer i folkeskolen og bære ansvaret for f.eks. PISA-undersøgelser. Mon ikke mange unge tænker, at der godt kunne være sjovere ting at lægge ryg til?«, siger Nils-Georg Lundberg. Det kan mærkes i de små kommuner 51 procent færre har søgt om at blive meritlærer i år, og der er 17 procent færre ansøgninger til den almindelige læreruddannelse, hvor 4.223 studerende har søgt. Allerede nu har små kommuner i yderområderne vanskeligt ved at tiltrække uddannede lærere, hvor ledigheden mange steder er nul. Og i løbet af de kommende ti år går halvdelen af alle landets godt 60.000 lærere på pension. Danmarks Lærerforening og Foreningen af Børne- og Kulturchefer er enige i, at de unge er skræmt væk, og de mener, at konsekvensen bliver markant lærermangel. »Når der sker så markant udskiftning i løbet af få år, så kommer der lærermangel, og det, vi er allermest nervøse for, er, at det ikke er de bedste unge, der søger. Det vil være en katastrofe, som ikke kan rettes op med de indgåede skoleforlig«, siger lærerformand Anders Bondo Christensen. For meget kontrol »Howard Gardner sagde til Bertel Haarder på Danfoss i sommer, at han skulle vise lærerne tillid og lade være med kontrol, for så fravælger de skolen. Det triste er, at det er det, som er sket «, siger Anders Bondo Christensen . Et bredt politisk flertal - regeringen, Dansk Folkeparti, S og R er netop blevet enige om en reform af læreruddannelsen, som skal styrke uddannelsens indhold og ry.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her