En mand er blevet påkørt og dræbt, da han vandrede ad en mindre vej med en barnevogn, oplyser politiet i Århus. Først på eftermiddagen var de nærmere omstændigheder ved ulykken, som skete på Hovvejen mellem Tranbjerg og Hasselager, ikke klarlagt. Ulykken skete cirka klokken 11. Barnet overlevede og blev kørt på sygehuset, hvor det skulle igennem en scanning.
Mand med barnevogn dræbt af bil
Lyt til artiklen