En 19-årig bilists alt for voldsomme fart kostede i går en far og han datter på syv måneder mistede livet. Nu er den 19-årige mand blevet fængslet frem til 11. maj og sigtet for dobbelt uagtsomt manddrab, oplyser Ritzau. Var ude med barnevognen Ulykken skete ved 11-tiden i går. Faren, der blev 27 år, trillede af sted med en barnevogn på Hovvejen mellem Tranbjerg og Hasselager lidt uden for Århus. Da han nåede en bakketop, blev han ramt af den 19-årige bilist og døde på stedet. I første omgang overlevede datteren og blev bragt på sygehuset, mens datter døde senere af sine kvæstelser. Forbud mod at køre bil Bilisten havde kørt med mindst 130 kilometer i timen, vurderede en bilinspektør i går. Den 20-årige bilist ringede selv til politiet. Bilisten havde tidligere haft et kørselsforbud efter en dom for en alvorlig overtrædelse af færdselsloven.
19-årig fængslet for dobbelt trafikdrab
Lyt til artiklen