Trafikeksperter advarer: Lang vej til højere fart

Danske landeveje er på nuværende tidspunkt ikke egnede til højere fartgrænser. Der skal derfor massive ændringer til, hvis Venstres påskeforslag om højere fart på visse landeveje skal blive til noget. Træer i vejsiden skal væk. Grøfterne ligeså. Samtidig skal der anlægges cykelstier alle berørte steder. Det mener trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet. »Hvis man ikke samtidig med en opjustering af farten laver ændringer i vejforholdene, så vil der helt sikkert komme flere ulykker. Der findes ingen vejstrækning i Danmark, hvor man uproblematisk kan sætte farten op«, siger Harry Lahrmann. Forældede landeveje Han bakkes op af Rene La Cour Sell, der er direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed. »Landevejene er frygtelig forældede og ikke gearet til hastigheder på op mod 100 km/t. Der ligger et stort efterslæb fra fortiden«, siger han. Begge er grundlæggende tilhængere af, at den generelle hastighedsgrænse på 80 km/t justeres op og ned alt efter lokale forhold. Også Dansk Folkeparti og justitsminister Lene Espersen (K) har udtrykt sig i positive vendinger om forslaget fra Venstre. Venstres trafikordfører Karsten Nonbo, der lørdag fremlagde forslaget, giver ikke meget for Lahrmanns og La Cour Sells krav om forbedringer af vejforholdene. I hvert fald ikke endnu. »De skyder løs fra hoften uden at kende grundlaget ordentligt. Lad os nu lige klappe hesten og få undersøgt de veje«, lyder det fra Karsten Nonbo. Gammelt forslag Venstre foreslog lørdag at screene de landeveje, staten 1. januar 2007 overtager fra amterne som følge af kommunalreformen. Med det formål at »kickstarte« overgangen til differentierede hastighedsbegrænsninger. Og noget trænger tilsyneladende til at blive gjort. Mens alle andre vejformer har set en nedgang i antallet af dødsofre, er situationen uændret på landevejene, hvor halvdelen af alle trafikdrab sker. Men omlægninger af landeveje er et omfangsrigt projekt, mener Rene La Cour Sell. »Med de ændringer, der skal til, vil det tage i hvert fald ti år. Og så har vi endda været heldige«, siger han og tilføjer, at prisen vil være på minimum to milliarder kroner. Heller ikke prisen vil Karsten Nonbo på nuværende tidspunkt kommentere. »Nogle gange er det klogt lige at vente, inden man udsteder statsgarantier«, siger Venstres trafikordføreren, der også er formand for Færdselssikkerhedskommissionen. Regulering af fartgrænser Ideen til differentierede hastighedsgrænser er allerede på nuværende tidspunkt forsinket. Allerede i 2003 fremførte Karsten Nonbo forslaget, og det mundede ud i en lovændring i april 2004, der påbød politiet at sætte gang i en undersøgelse af vejnettet. Resultatet er ikke umiddelbart til at se, og derfor råber Nonbo nu op igen. Chefen for Rigspolitiets Færdselsafdeling Mogens Wilbert har dog alligevel tiltro til, at de enkelte amter har reguleret fartgrænserne efter behov. »Der er et udmærket samarbejde mellem politiet og de lokale myndigheder, så der er formentlig sket justeringer. Det er ikke noget, vi hører om«, siger Mogens Wilbert.