Nej tak. Meldingen er meget klar fra en politiadvokat i Københavns Politi om de gunstige vilkår, som regeringen nu vil give til Politiets Efterretningstjeneste, når det gælder aflytninger. Politiadvokat Carsten Egeberg Christensen ønsker ikke en tilsvarende lempelig adgang til at bestemme, hvilke telefoner der skal aflyttes i sager om f.eks. narkotika. Han tør ikke løbe risikoen - som består i, at personer uberettiget udsættes for aflytning i mange dage. Rettens tilladelse Ifølge forslaget i anti-terrorpakken skal PET fremover blot have rettens tilladelse til at aflytte en mistænkt person. Derefter skal PET selv beslutte, hvilke telefoner der skal tappes. I dag kræver reglerne, at retten indledningsvis tager stilling til de enkelte telefoner. »Jeg har ingen grund til at stå med ansvaret for aflytninger i op til 28 dage«, siger Carsten Egeberg.
Anklager: Dommer bør godkende aflytninger
Lyt til artiklen