Netop som Det Radikale Venstre løsriver sig fra parforholdet med Socialdemokratiet på Christiansborg, indleder partifællerne på borgmesterposterne i København og Århus et tættere samarbejde. Det er et klart signal til landspolitikerne i S og R i Folketinget om at søge sammen, siger borgmestrene fra de to storbyer. »Vi vil godt give den melding til Christiansborg, at når de ikke kan finde ud af det, så vil vi godt vise, at det kan vi«, siger overborgmesteren i København, Ritt Bjerregaard, som personligt er ked af den pludselige separationen mellem R og S på det landspolitiske plan. Vink med vognstang Også den radikale borgmester i København, Klaus Bondam, ønsker at sende et klart signal til partifællerne på Christiansborg. »Det er et vink med en vognstang fra min side som ledende radikal til de, som forhåbentlig skal lave regering næste gang, at jeg synes, de skal kigge mod Socialdemokraterne. At jeg synes, der ligger nogle gode holdninger og værdier der«, siger Klaus Bondam. Det tætte samarbejde mellem R og S i København og Århus sker på tværs af partiskel og bygrænser for at løse storbyproblemer med integration og ghettodannelser. Og det kan man godt udlægge som en fælles front mod den hårde tone fra Dansk Folkeparti og regeringen, siger de radikale og socialdemokratiske borgmestre fra København og Århus. »Det er mest af alt en reaktion mod den rædselsfulde retorik, der kommer fra regeringen og Dansk Folkeparti. Det er en mistænkeliggørelse af aktive borgere i vores byer, som bidrager til udviklingen, og som vi ikke kan klare os foruden«, siger den radikale borgmester i København, Klaus Bondam. Dialog er vigtig Og i Århus gør den radikale rådmand for teknik og miljø, Peter Thyssen, opmærksom på, at en storby er en samling af mange forskellige mennesker og nationaliteter, som bedst fungerer sammen gennem dialog. »Og der er i landpolitikken blevet gravet meget langt ned i grøfterne i den der opdeling af folk i får og bukke, eller i danskere og de andre, og det er ikke den måde, vi har bygget Danmark op på«, siger Peter Thyssen. Klaus Bondam ser gerne at de to byer får tildelt store dele af de 600 millioner kroner, som ligger i den boligaftale som Det Radikale Venstre har været med til at få vedtaget i indsatsen mod ghettoer. Samtidig ønsker de to partier at få formuleret en politik på en række af de store kommunale områder som integration, skoleforhold og boligsituationen. »Radikale Venstre har signaleret, at vi gerne vil have et tæt samarbejde med Socialdemokratiet, som strækker sig over en årrække, og at vi vil godt opfattes som en loyal og troværdig samarbejdspartner. Og så længe jeg er leder af de radikale i København, så bliver vi ikke en del af en borgerlig blokpolitik. Så enkelt kan det siges«, siger Pas på grøfterne! I Århus advarer den radikale rådmand Peter Thyssen mod en borgerlig blokpolitik, som i hans øjne er større end nogensinde og truer sammenhængskraften i nationen. »Jeg vil gerne sende den melding til mine partifæller, at vi skal passe meget på ikke at hoppe i grøfterne. Vi skal søge sammen med Socialdemokratiet, for ellers får vi ikke sammenhængskraft og dialog. Når statsministeren støtter sig på Dansk Folkepart, ligner det mere et religiøst forsøg på at holde fast i en romantisk forestilling om, hvad Danmark er, end et forsøg på dialog«, siger Peter Thyssen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























