Fødevare- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) er rede til at tage et retsopgør med EU Kommissionen i forsøget på at forsvare en lov, der sikrer danske forbrugere et lavt indhold af de farlige transfedtsyrer i maden. Danmark er det eneste land i EU, der stiller så skrappe krav til indholdet af transfedtsyrer i maden, og EU Kommissionen mener, at de danske regler er en teknisk handelshindring. Vi fjerner ikke den danske regel »Jeg har meddelt EU-kommissæren, at vi ikke vil fjerne den danske regel. Så må vi tage en retssag om det. Men jeg har da appelleret til, at man endnu en gang ser på tingene, for det er bedst at undgå en retssag«, siger Lars Barfoed til Ritzau. Han understreger, at de enkelte medlemslande gerne må lave nationale regler, så længe reglerne er sundhedsmæssigt begrundede.
Lars Barfoed klar til at gå i retten for dansk lov
Lyt til artiklen