En DR-journalist melder sig nu blandt kritikerne af DR 2's tv-vært Asmaa Abdol-Hamid. Jannich Kofoed, journalist på Radioavisen, har skrevet under på Kvinder for Friheds underskriftsindsamling mod den tørklædeklædte tv-vært. »Som mange andre borgere, er jeg blevet provokeret af tørklædet. Jeg opfatter tørklædet som en politisk-religiøs manifestation, som ikke hører hjemme på en offentligt finansieret tv-kanal«, siger Jannich Kofoed. Taler som privatperson Han understreger, at han har skrevet under som privatperson, der vil slå et slag for ligestilling og frihedsrettigheder. DR's nyhedschef Lisbeth Knudsen ser ikke noget problem i, at en DR-medarbejder skriver under på protesten: »Han har sin ytringsfrihed, men i stedet for at diskutere tørklæder, synes jeg, vi skal diskutere indholdet i programmet«. Lisbeth Knudsen afviser, at der mangler muligheder for at diskutere valget af den kontroversielle tv-vært internt hos DR. »Vi har haft diskussioner på vores intranet, og der kunne Jannich Kofoed også bare deltage«, siger hun. Kæmper for ligestilling Debatten om tørklæder på tv har raset, siden DR 2 lancerede debatprogrammet 'Adam og Asmaa' i slutningen af marts. Kritikerne mener, at tørklædet signalerer kvindeundertrykkelse, og at Asmaa Abdol-Hamid tilhører de mest »reaktionære islamisk kræfter«. Selv siger Asmaa Abdol-Hamid, at hun kæmper for kvinders ligestilling, og at hendes brug af tørklæde er et bevidst valg, der inden for islam udtrykker frihed og kvinders ligeværd.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























