Tidligere folketingsmedlem og landsformand for Centrum Demokraterne (CD), Peter Duetoft, har meldt sig ind i Socialdemokratiet. »Socialdemokraterne har nogle fornuftige synspunkter om fællesskab og har samtidig brug for moralsk støtte. Derfor har jeg meldt mig ind i partiet«, siger Peter Duetoft om sin indmeldelse til DR Nordjylland. I alt nåede Peter Duetoft at sidde knap 14 år i Folketinget for CD fra 1988 til 2001, men han forlod partiet efter det skuffende folketingsvalg i 2005, hvor det ikke lykkedes at få et comeback i folketingssalen.
Peter Duetoft bliver socialdemokrat
Lyt til artiklen