Arla har sat stop for en annoncetekst i aviser i Saudi-Arabien, der lufter støtte til konferencer, specielt om profeten Muhammed. Det oplyser mejerikoncernens kommunikationschef, Astrid Gade Nielsen. Lover økonomisk støtte I ni saudiarabiske aviser har været optrykt en annoncetekst, hvor Arla lover økonomisk støtte til internationale konferencer, »inklusive om profeten Muhammed«. Arla ønsker dog ikke at propagandere for islam specielt, men for dialog mellem forskellige religioner og kulturer, siger kommunikationschefen. Ved ikke hvordan Muhammed kom med »Det er ikke Arlas opgave at støtte konferencer, der handler specielt om Muhammed. Det, vi vil påtage os, er at skabe dialog«, siger Astrid Gade Nielsen. Hun har ikke selv præcise oplysninger om, hvordan Muhammed har sneget sig ind i teksten, men siger, at der er stor iver lokalt for, at Arla igen kommer på butikshylderne.
Muhammed fjernes fra Arlas annoncer i saudiske aviser
Lyt til artiklen