Socialdemokraterne nedtur i meningsmålingerne får nu De Radikale til at pege på Marianne Jelved som partiets statsministerkandidat i stedet for Helle Thorning-Schmidt. »Lige nu står vi pænt i meningsmålingerne, og det har vi gjort et stykke tid. Vores ræsonnement er følgende: Hvis der efter et valg er brug for Det Radikale Venstres mandater, så foregår forhandlingerne med udgangspunkt i vores politik«, siger Marianne Jelved til Ritzau: »Det er politikken som er afgørende for, hvor og hvordan de radikale mandater placeres. Hensigten er, at vi dermed kan bidrage til at bryde blokpolitikken i Danmark«. Marianne Jelved vil ikke på forhånd gætte på, om det vil blive lettest at danne regering med Socialdemokraterne eller Venstre og Det Konservative Folkeparti. S dykker i ny måling I en ny meningsmåling i Børsen fra Greens Analyseinstitut styrtdykker Socialdemokraterne til 19 procent - det dårligste resultat i mere end 100 år. Målingen er den første, siden Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, opfordrede De Radikale til at give bedre plads. Før kritikken af den radikale leder, Marianne Jelved, stod Socialdemokraterne til 21,4 pct. tilslutning, og den seneste måned har dermed givet Helle Thorning-Schmidt en tilbagegang på 2,4 procentpoint. De Radikale vender sig mod de borgerlige I sidste meddelete den radikale Naser Khader, at han ville være integrationsminister i en eventuel regering bestående af Venstre, de konservative og De Radikale. Dermed åbnede han op for en debat internt i partiet om at kappe båndene til Socialdemokratiet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























