SF medbragte en kasse gulerødder og Emma Gads 'Takt og Tone' til et møde i Finansministeriet. Om det gjorde udslaget står hen i det uvisse, men SF fik, hvad partiet kom efter til mødet med finansminister Thor Pedersen (V) og erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K): En garanti for, at forliget med regeringen på uddannelsesområdet om SU-systemet og 10. klasse ikke bliver brudt. Den udgang på mødet var tilfredsstillende for SF's formand Villy Søvndal. »Vi vil gerne kvittere for, at regeringen ikke bryder indgåede forlig. Det betyder, at der i den her valgperiode ikke kan laves ændringer på SU og 10. klasse, som SF ikke nikker ja til«, siger han. Thor Pedersen bekræfter, at regeringen respekterer de aftaler, som er indgået med SF.
SF's SU-aftale består
Lyt til artiklen