Frimærkesvindel for 146 millioner

Lyt til artiklen

Det er nu ikke kun buskort, der forfalskes i stor stil. Kriminalpolitiet i København efterforsker i øjeblikket en sag om forfalskede frimærker til en samlet værdi af mere end 146 millioner kroner, skriver B.T. En 22-årig mand er blevet fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten på Københavns Politigård med krav om varetægtsfængsling. Han blev fængslet i foreløbig 19 dage. Op til otte års fængsel Politiadvokat Carsten Egeberg Christensen oplyser, at sigtelsen mod den anholdte drejede sig om overtrædelse af straffelovens paragraf 177 om forsøg på fremstilling af falske frimærker. Paragraffen kan give op til otte års fængsel. »En sag om falske frimærker er ret usædvanlig, og vi anser gerningsmændene for meget professionelle. Der er ikke bare tale om noget fuskeri på en kopimaskine«, siger Carsten Egeberg Christensen. 300.000 falske ark Ifølge sigtelsen har den 22-årige mand forsøgt at fremstille 300.000 ark med danske 4,75 kroners frimærker. Hvis forsøget var lykkedes, havde de haft en samlet pålydende værdi på ca. 146 millioner kroner. Den anholdte er ifølge B. T.'s oplysninger af tyrkisk herkomst, men bosiddende i Danmark. Frimærkerne er tilsyneladende ikke forsøgt fremstillet i København, men det er her, at manden er blevet anholdt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her