En strejke blandt buschaufførerne i København har i dag ramt alt 15 buslinjer. Det drejer sig om linjerne: 34, 65E, 73, 77, 78, 129, 130, 135, 136, 141, 149, 161, 174E, 250S og 500S. Hovedstadens Udviklingsråd, HUR, oplyser, at de 15 buslinjer ligger stille på grund af et fagligt møde. Aalborg også ramt af bus-strejke Også mange aalborgensere kom til at vente forgæves på bussen i dag. Chaufførerne i busselskabet City-Trafik, der kører på ruterne 1,11,13,17,25 og 27 gik ved 04-tiden i dag til fagligt møde, hvorefter de nedlagde arbejdet. Ifølge driftschef Jan Skov, Aalborg, drejer det sig om alt mellem 100 og 110 chafførerne, der er gået hjem. Angiveligt strejker de i sympati med kollegerne fra København. Udtalelse fra chef er problemet Også bybusserne i Fredericia holder stille i dag. Chaufførerne strejker i sympati med kolleger i Glostrup, oplyser Kanal 94, DR Vejle. Arbejdsnedlæggelsen skyldes en udtalelse fra en chef, efter at en passager spyttede på en chauffør, oplyser Mogens Refsgaard, tillidsmand for de 45 bybuschauffører, der kører for City Trafik i Fredericia. »Afdelingen i Glostrup har haft nogle problemer med chauffører, der er blevet spyttet på. Hvor man så over for ledelsen har ment, at man havde lov at komme hjem og få et bad og blive taget ud af turen. Og det mener den lokale ledelse i Glostrup ikke, man har. Og hvis ikke man kan tåle at blive spyttet på, så kan man finde sig et andet arbejde«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























