Efterlønsalderen skal hæves fra 60 til 63 år. Og folkepension - det kan man først få, når man er fyldt 67 år. Sådan lyder en del af regeringens forslag til velfærdsreformer, som fremlægges i dag, erfarer Politiken. Afhænger af S og DF For at regeringens forslag kan vedtages, kræver det dog støtte fra Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har nemlig lagt op til, at aftalen om velfærdsreformer skal vedtages med bred politisk opbakning. Og eftersom hverken Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti vil gå med til en efterlønsalder over 62 år, er der lagt op til yderligere forhandlinger om regeringens forslag. Oppositionen afviser hårde indgreb Henrik Sass Larsen (S) kalder ifølge Ritzau udspillet »unødigt hårdt« og mener, at efterlønnen skal gøres afhængig af, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet. Samtidig vil han se investeringer i bedre arbejdsmiljø og en aktiv seniorpolitik, så flere kan fastholdes på arbejdsmarkedet. Villy Søvndal (SF) afviser blankt ethvert indgreb i efterlønsordningen og opfordrer fagbevægelsen til at protestere. Regeringens velfærdsudspil præsenteres i sin fulde længde klokken 13.30. Det bliver fremlagt af statsminister Anders Fogh Rasmussen, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) samt finansminister Thor Pedersen (V).
Regeringen vil skære i efterlønnen
Lyt til artiklen
