Regeringen vil give bonus for at droppe efterløn

Regeringen lover en bonus til dem, som opgiver deres efterløn - Martin Lehmann
Regeringen lover en bonus til dem, som opgiver deres efterløn - Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Lønmodtagere under 50 år, der skynder sig at forlade efterlønsordningen inden 2009, vil kunne få deres indbetaling ud med en bonus på 65,5 pct. oveni. Konkret betyder det, at lønmodtagere, der har været med i efterlønsordningen siden 1999 og indbetalt 34.000 kroner, vil kunne få 56.000 kroner til at indsætte på pensionsopsparingen. Det er en af flere konkrete ændringer, som regeringen vil gennemføre for at få færre til at vælge efterlønnen. Bristede forudsætninger Det kunne ligne en invitation til at skynde sig ud af efterlønsordningen, men »regeringen har slet ikke set det på den måde«, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Regeringen vil blot imødekomme dem, der oplever »bristede forudsætninger«, når efterlønnen ændres: »Det vil være unfair at ændre reglerne og så stavnsbinde folk. Så derfor laver vi denne mulighed«. »Ordningen skal være mere robust, ligne en forsikringsordning og være udtryk for et aktivt valg«, siger Claus Hjort Frederiksen. S og DF ikke klar til drastiske ændringer Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er villige til at ændre efterlønsordningen, men ikke så drastisk som regeringen. Og partiformand Pia Kjærsgaard (DF) vil ikke præmiere nogen for at forsvinde ud af ordningen. »Det viser, at regeringen er ude på at udfase efterlønnen, og det vil vi forhindre«, siger hun, der netop på det område får opbakning af Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt. »Det lyder umiddelbart meget rart, men i min øjne er det endnu en pind til efterlønnens ligkiste«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her