Mens den amerikanske regering forudser øget vold i Afghanistan, er risikovurderingen uændret for de 290 danske soldater, som i begyndelsen af juni drager til landets sydlige Helmand-provins som del af den NATO-ledede ISAF-styrke. Det oplyser chefen for pressecentret i Oksbøl-lejren, oberstløjtnant Hans Vedholm. Og ifølge oberstløjtnanten har faretrusler ikke skabt frafald blandt de soldater, der er knyttet til styrken. USA advarer om øget vold Da Folketinget 2. februar vedtog at sende styrken til Afghanistan, blev risikoen for angreb og terrorhandlinger mod de udenlandske styrker vurderet af Forsvarets Efterretningstjeneste til at være 'høj' i hele landet, men størst i de sydlige og sydøstlige områder. Den amerikanske viceudenrigsminister for området, Richard Boucher, sagde mandag, at USA venter øget vold fra partisaner og narkohandlere, efterhånden som NATO trænger ind i netop det sydlige Afghanistan.
Militæret holder fast i risikovurdering for Afghanistan
Lyt til artiklen