Lærerforening langer ud efter ny uddannelse

Ifølge den nye reform er læreruddannelsen fortsat fire år - Lærerforeningen mener, den bør være femårig. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Ifølge den nye reform er læreruddannelsen fortsat fire år - Lærerforeningen mener, den bør være femårig. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Den ny reform af læreruddannelsen har gode intentioner, men skaber problemer i praksis, mener Danmarks Lærerforening. Reformen blev vedtaget i dag af et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, De Radikale og Socialdemokraterne. »Vi kan kun tilslutte os ønsket om at styrke fagligheden og de pædagogiske fag i læreruddannelsen. Men vi synes, det er utroværdigt at sige, at de pædagogiske fag er blevet styrket. Linjefagene fylder mere, og da den samlede uddannelsestid stadig er fire år, bliver der ikke plads til at gå i dybden«, siger formand for pædagogisk udvalg i Danmarks Lærerforening (DLF), Tina Taarsted. Halvdelen af skolerne i problemer Foreningen kritiserer også, at der fremover vil være mange lærere med kun to linjefag. Forliget skaber store udfordringer, fordi mange lærere i fremtiden stadig kun vil have to linjefag. Det gør det svært især på de små skoler at sikre regeringens målsætning om at undervisningen i alle fag varetages af linjefags-uddannede lærere. Danmarks Lærerforenings beregninger viser, at det med to linjefag vil være meget vanskeligt at sikre linjefagsdækning på over halvdelen af landets folkeskoler, forklarer Tina Taarsted. DLF mener desuden, at man i stedet bør udvide uddannelsen til fem år, som man også har gjort det i mange andre lande. Socialdemokratierne bekymrede Troels Ravn, Socialdemokraternes ordfører på reformen, deler Lærerforeningens bekymring. Men han påpeger, at der er nedsat en følgegruppe, der skal holde øje med at, der ikke kommer for mange ud med kun to linjefag. Venstres Ellen Trane Nørby finder det derimod positivt, at de lærerstuderende med reformen får færre linjefag. »Reformen sender et signal om, at kommunerne skal være med til at sørge for, at lærere underviser i deres linjefag«, siger hun. DPU glad for bedre linjefag Per Fibæk Laursen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), mener, at der kommer dygtigere lærere, som er bedre til at begå sig over for eleverne, ud af den ny reform af læreruddannelsen. Han hæfter sig især ved en styrkelse af linjefagene, en større vægtning af praktikkens rolle og skrappere adgangskrav til uddannelsen som positive takter, som vil styrke læreruddannelsen. »Det er fornuftige reformer«, siger han. Både de lærerstuderende og seminariernes rektorforsamling er tilfredse med reformen, der træder i kraft 1. august 2007.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her