Fogh vil lave global reklame for Danmark

Nu ved omverdenen hvem Danmark er - så skal vi ikke krybe langs panelerne, mener statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). - Arkivfoto: Miriam Dalsgaard
Nu ved omverdenen hvem Danmark er - så skal vi ikke krybe langs panelerne, mener statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). - Arkivfoto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Danskerne er et åbent og tolerant folk. Sådan lyder det budskab, som Fogh nu vil sælge til omverdenen, siger han i et interview. Derfor vil regeringen i foråret afsætte penge til en kampagne, som skal formidle et billede af danskerne som et åbent og tolerant folk. Og det haster, mener Fogh Rasmussen, for at undgå at det negative indtryk af danskerne, der er en konsekvens af krisen efter offentliggørelse af tegninger af profeten Muhammed bundfælder sig. »Nytter ikke at krybe langs panelerne« »Vi skal udnytte situationen bedst muligt. Nu ved folk i hvert fald, at der er noget, der hedder Danmark. Og det kan jo ikke nytte noget, at vi kryber langs panelerne«, siger statsministeren til Børsen. »Det billede af Danmark, der er tegnet, er et falsk billede. Derfor må vi jo simpelthen bare offensivt få gjort det billede retvisende. Jeg mener, vi kan være stolte over de værdier, som det danske samfund bygger på, og derfor er det vigtigt at få fortalt, hvad det danske samfund er, fordi ellers bliver det svært at sælge danske produkter, hvis det falske billede får lov at fæstne sig«, siger statsministeren til avisen. Reklamemand er skeptisk Men en kampagne uden handling nytter ikke noget, mener Sune Bang, der er partner i reklamebureauet Propaganda. »Hvis man fører en politik, som bliver kritiseret af FN for at være menneskerettighedskrænkende med hensyn til flygtninge - og hvis man baserer sin politik på et parti som er stærkt højreorienteret, og som bliver opfattet som meget intolerant og meget fremmedfjendsk, så kan man ikke gå ud og lave en kampagne, der løser det. Man bliver nødt til først og fremmest at foretage nogle handlinger, der viser det, man siger«, siger Sune Bang til Radioavisen. Kampagnen skal tiltrække udenlandske investorer, studerende og konferecener, den skal markedsføre Danmarks som en kreativ nation, og endelig skal Udenrigsministeriets arbejde med at hjælpe danske firmaer til eksport moderniseres.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her