Landbrugsformand revser Rohde og DF

Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke revser provokerende udtalelser fra Jens Rohde og Pia Kjærsgaard, og kalder også Jyllands-Postens tegninger en provokation. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke revser provokerende udtalelser fra Jens Rohde og Pia Kjærsgaard, og kalder også Jyllands-Postens tegninger en provokation. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

»Jeg synes, det er et rigtigt godt initiativ« Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke hilser det velkomment, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vil lave en global markedsføringskampagne, der skal forbedre Danmarks internationale image. For hårdt debatklima Men hvis det skal virke, kræver det også, at samfundsdebatten i Danmark føres på et ordentligt niveau og uden provokerende diskussioner, tilføjer han. »Det startede med provokationen i Jyllands-Posten. Og derefter har der været mange, der har været ude med provokerende udtalelser«, siger Peter Gæmelke. Og fortsætter: »Det gælder for eksempel Jens Rohde (Venstres politiske ordfører). Og når han kommer med provokerende udtalelser, så foranlediger det også Pia Kjærsgaard til at komme med yderligere provokerende udtalelser. Der mener jeg, vi må dæmpe gemytterne lidt«. Vigtigt når man handler med udlandet Han tilføjer, at der selvfølgelig også er visse imamer, der er kommet med udtalelser, som er »helt ude i hampen«. Det er dette debatklima og effekten af det, som Foghs reklamekampagne kan være med til at rette op på, mener Gæmelke. »Vi har brug for at få genskabt troværdigheden omkring Danmark. Det går for alvor op for os, når vi ser flagafbrændinger og billeder af statsministeren, der bliver sat i brand. Og for os, som prøver at sælge produkter i udlandet, der er det vigtigt at genskabe et ordentligt billede af Danmark og af indbyggerne i Danmark«, siger han. Er selv blevet karikeret Angående Jyllands-Postens tegninger mener Peter Gæmelke, han selv har været udsat for karikaturtegninger, og det har han blot trukket på smilebåndet af. »Men hvis jeg pludselig så 11 karikaturtegninger af mig selv, så ville jeg nok reagere på en anden måde. Et er, hvis der er én, der siger, man er et dumt svin, noget andet er, hvis 15 pludselig gør det«, siger Peter Gæmelke.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her