Efter ti dages pause fra integrationsdebattens slagmark er de radikales Naser Khader tilbage med budskabet: Jeg vil være integrationsminister. »Hvis du havde spurgt mig for et år siden, så havde jeg sagt nej, jeg orker det ikke. Nu siger jeg, at jeg kun har ét mål, og det er at blive integrationsminister«, siger han i et interview i Berlingske Tidende. Kender islamisternes dagsorden Begrundelsen er, siger Khader, at han er islamisternes værste mareridt, og at han kan give dem modspil, fordi han kan forstå, hvad de siger, og kender deres dagsordener. »De er integrationens største fjende, de er større fjende af integrationen end Dansk Folkeparti«, siger han i interviewet. Ifølge Naser Khader er truslen fra islamistiske imamer og de såkaldte salafister, der missionerer og forsøger at få kontrol over muslimske samfund overalt i verden, overhængende herhjemme. Han nævner som eksempel den århusianske imam Ahmed Akkari, der i en fransk dokumentarudsendelse for nyligt til skjult kamera omtalte kendskab til et muligt attentat på Naser Khader. Overvejer ikke partiskifte Den radikale folketingspolitiker kunne ikke forstille sig at overveje et partiskifte. I interviewet bliver han spurgt, hvad han vil gøre, hvis statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ringer på mandag og spørger, om han vil være integrationsminister. »Det kan ikke lade sig gøre - sådan noget kan lade sig gøre i USA, at den republikanske præsident tager en demokrat som minister, men det kan ikke lade sig gøre i Danmark«, siger Naser Khader. 'Man bliver da bange' Naser Khader viste sig lørdag for første gang i ti dage offentligt i anledning af organisationen Demokratiske Muslimers første generalforsamling. Her kommenterede han udtalelserne fra imam Ahmed Akkari til den franske tv-station: »Man bliver da bange, når man bliver truet. Og man begynder at overveje sin situation. Men løsningen er ikke at trække sig tilbage, men at gå i offensiven«, sagde Naser Khader lørdag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























