Den lille Holeby Kommune på Lolland får nu hjælp af kommunale eksperter i sagen om kommunaldirektøren, der for nylig blev frifundet for beskyldninger om voldtægtsforsøg. Kommunernes Landsforenings (KL's) juridiske eksperter er gået ind i sagen for at rådgive byrådet og borgmesteren om, hvordan sagen kan håndteres. Det store spørgsmål er nu, om Holeby Byråd ønsker, at den 57-årige Mogens Mygind Sørensen skal fortsætte som kommunaldirektør. Pure frikendt »KL's personalejurister ved, hvordan sådanne sager skal tackles og hvilke løsningsmuligheder, der er, når man har været ude i sådan en situation«, siger Holebys borgmester, Bjarne Larsen, fra Kommunelisten. Selv om Mogens Mygind Sørensen i sidste uge blev pure frikendt for beskyldningerne om voldtægt af en 20-årig kvinde, som han havde mødt i et chatrum på internettet, er hans jobsituation usikker.
Kommunale eksperter ind i Holeby-sag
Lyt til artiklen