Det kan godt være, at vi danskere er gode til at grine af vittigheder om svenske fulderikker og norske fjeldaber. Men når det kommer til hjernegymnastikken skal vi nok holde lidt igen med mobningen. En europæisk undersøgelse af intelligenskvotienten (IQ) i de europæiske lande placerer nemlig Danmark på en kedelig delt 10.-plads med en gennemsnitlig IQ på 99. Vores svenske naboer klarer sig noget bedre med en fjerdeplads, mens nordmændene på en delt ottendeplads er marginalt klogere end danskerne. Maden er årsagen Undersøgelsen, der blev offentliggjort i den britiske avis The Times, viser, at tyskerne og hollænderne er de klogeste europæere med en gennemsnitlig IQ på 107. Derefter følger Polen og altså Sverige. Værst ser det derimod ud for de sydøsteuropæiske nationer - Serbien, Tyrkiet, Rumænien og Bulgarien er bundpropperne på listen over i alt 23 europæiske lande. Og dét er ikke tilfældigt, mener professor Richard Lynn fra University of Ulster, som står bag undersøgelsen. Årsagen skal blandt andet findes i vores kostvaner: »Folk i det sydøstlige Europa får færre proteiner, mineraler og vitaminer fra kød, som er essentielt for hjernens udvikling«, siger han. Kød har derimod historisk udgjort en større del af føden i de nordlige regioner: »De tidlige mennesker i de nordlige egne var tvunget til at overleve kolde vintre, hvor det var sparsomt med vegetabilsk føde, og de måtte i stedet jage storvildt«, siger han. De kloge bor i byen Richard Lynn har tidligere vakt opsigt med kontroversielle udtalelser om, at mænd skulle være klogere end kvinder. Og også den seneste undersøgelse har kontroversielle elementer. For eksempel påviser Lynn, at intelligenskvotienten er højere i en række europæiske storbyer som London og Paris, der gennem århundreder har tiltrukket de veluddannede, mobile og omstillingsparate borgere, mens befolkningen i landområderne har væsentligt lavere IQ. Richard Lynn har baseret undersøgelserne på tusindvis af IQ-tests i de europæiske lande.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























