Bøgerne bliver billigere i fremtiden

Der kommer billigere bøger på hylderne, efter en ny bred aftale om bogpriser - Foto: Jens Dresling
Der kommer billigere bøger på hylderne, efter en ny bred aftale om bogpriser - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Forbrugerne kan se frem til billigere bøger hos boghandleren. Det er resultatet af den aftale, et bredt flertal i Folketinget indgik i dag. Bag aftalen står regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF, og formålet er at sikre mere fri prisdannelse på bogmarkedet. Liberaliseringer Aftalen er indgået på baggrund af en rapport fra udvalget vedrørende fremtidens danske bogmarked, der i sidste uge blandt andet anbefalede en række liberaliseringer af bogmarkedet. Partierne tilslutter sig i det store hele anbefalingerne, der blandt andet betyder, at forlagenes mulighed for at fastsætte bindende videresalgspriser fastsættes til 10 procent af alle nyudgivelser, hvor de i dag har mulighed for at fastsætte priser for alle nyudgivelser. Bindende videresalgspriser afskaffes Desuden skal fastprisperioden afkortes til udgivelsesåret og de første fem måneder af det følgende kalenderår, hvor den i dag gælder hele det følgende kalenderår. Endelig fjernes retten til at fastsætte bindende videresalgspriser på nye udgivelser af værker, der tidligere har været udgivet i Danmark.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her