Den fransk-algeriske journalist, Mohamed Sifaoui, der stod bag det afslørende tv-program om danske imamer, yder gerne hjælp til dansk politi i efterforskningen af sagen. Efter afhøring af imamerne mandag sagde kriminalinspektør Ove Dahl fra Københavns Politi, at det nu har topprioritet for efterforskerne at forsøge at få fat i det originale videomateriale. »Jeg skal tale med min advokat, om vi kan udlevere råbåndene. Normalt ville det ikke være etisk korrekt for en journalist, men hvis der er en sikkerhedsrisiko i Danmark, og det kan forhindre kriminelle handlinger eller uskyldige i at dø, vil jeg ikke tøve med at hjælpe«, siger Mohamed Sifaoui.
Journalist overvejer at hjælpe dansk politi
Lyt til artiklen