Blach: Jeg smækker ikke med døren

32-årige Pernille Blach Hansen har tilhørt Socialdemokraternes venstrefløj og støttede Frank Jensen under formandsvalget. - Arkivfoto: Thomas Wilmann
32-årige Pernille Blach Hansen har tilhørt Socialdemokraternes venstrefløj og støttede Frank Jensen under formandsvalget. - Arkivfoto: Thomas Wilmann
Lyt til artiklen

Der er ingen smækken-med-døren. Døren bliver højst lukket på klem. Sådan lyder meldingen fra Socialdemokraternes miljøordfører Pernille Blach Hansen, der i dag for første gang bekræftede rygterne om, at hun forlader Folketinget 1. maj for at blive direktør for teknik- og miljøforvaltningen i Ny Randers Kommune. Endnu en kritiker siger farvel Med ordførerens farvel forlader endnu en kritiker af den ny formand Helle Thorning-Schmidt Folketinget. I forvejen har tidligere skatteminister Ole Stavad (S) meddelt, at han ikke stiller op ved næste valg. Men Pernille Blach Hansen understreger, at hun ikke går i vrede: »Jeg stopper, fordi jeg har fået mulighed for at få et spændende job i en af landets største kommuner. Derfor er det et positivt tilvalg for mig at skifte spor til en anderledes karriere, som stadig er inden for det politiske system - men bare på en anden måde«, siger Pernille Blach Hansen, der ikke vil afvise, at hun senere vender tilbage til dansk politik. »Jeg lukker jo en dør på klem, jeg smækker den ikke. Så der er ikke tale om, at jeg har truffet en principbeslutning om aldrig mere at være politisk aktiv. Men det ligger ikke i kortene, at det er lige om hjørnet, det må jeg sige. Hvad der sker om 15 år, er der ingen som ved«, siger Pernille Blach Hansen til Ritzau. Orlov uden løn Den 32-årige miljøordfører har tilhørt Socialdemokraternes venstrefløj og støttede Frank Jensen (S) under formandsvalget. Pernille Blach Hansen var samtidig i januar - sammen med blandt andre Ole Stavad - en af kritikerne af Socialdemokraterne nye skatteprogram, der accepterer VK-regeringens skattestop. I første omgang nøjes Pernille Blach Hansen med at tage orlov - uden løn - fra Folketinget på ubestemt tid. Hun fortsætter med at være medlem af Socialdemokratiet, selv om hun trækker sig som folketingskandidat, oplyser hun til Ritzau. Pernille Blach Hansens farvel kommer samtidig med, at Ole Stavad har meddelt sin kreds i Sæby, at han ikke genopstiller ved det næste folketingsvalg. Eftersom Sæby-kredsen nedlægges som selvstændig kreds den 1. januar 2007, har han besluttet at stoppe ved det næste valg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her