Ny læreruddannelse med mere specialisering

Et bredt flertal i Folketinget vil torsdag offentliggøre en ny reform af læreruddannelsen. Reformen skal løfte det faglige niveau med færre linjefag og med specialisering i små og store elever i linjefagene dansk, naturfag og matematik, erfarer Politiken. Der kommer også skrappere optagelseskrav og mulighed for hurtigere at gribe ind og dumpe lærerstuderende, der i praksis ikke egner sig til at være lærere. Bredt forlig Bag forliget står Socialdemokraterne, de radikale, Dansk Folkeparti og regeringen. Ifølge Politikens oplysninger mangler kun den endelige godkendelse af det færdige lovudkast, og partierne vil ikke kommentere forliget, før det efter planen udsendes i dag. De lærerstuderende og seminariernes rektorforsamling er tilfredse med reformen. De hæfter sig begge ved, at den nye læreruddannelse giver et tiltrængt fagligt løft. Studerende godt tilfredse Som noget nyt kan studerende dumpe i praktikken allerede på 1. år, hvis de ikke egner sig til at være lærere. De studerende er godt tilfredse med, at man får tidligt besked om sin egnethed: »Uanset hvor god du er fagligt til fysik og kemi, så bliver du aldrig en god lærer, hvis du ikke kan formidle det til børnene og holde kontakten med dem«, siger Jakob Andersen, formand for Lærerstuderendes Landskreds. Tre linjefag Under uddannelsen vil de studerende skulle specialisere sig i små eller store elever i de tunge linjefag dansk, matematik og naturfag efter et fælles forløb i fagene. De skal som udgangspunkt have tre linjefag mod fire i dag, men kan også vælger kun at tage to linjefag, hvis de f.eks. specialiserer sig i dansk til både små og store elever. Jakob Andersen tror, at reformen får en positiv effekt, så læreruddannelsen helt overordnet får højere status. »Nu kan vi endelige slippe af med den dér, at 'lærer, det kan man altid blive'«, siger Jakob Andersen. Glade rektorer Rektorforsamlingen er glad for, at det tegner til et bredt forlig, og at uddannelsen ikke bliver opdelt i et småbørnsseminarium og et for dem, der skal undervise større børn, sådan som regeringen oprindeligt foreslog. »Vi er glade for, at man har flyttet sig siden efteråret. Det har været et kardinalpunkt for os, at uddannelsen ikke blev opdelt til små og store elever, men at vi har fastholdt en samlet læreruddannelse med mere ro til at fordybe sig i de enkelte fag. Det har vi simpelthen savnet«, siger rektor Nils-Georg Lundberg. Kritik fra SF SF valgte at forlade forhandlingerne i allersidste øjeblik. De er utilfredse med, at de studerende kan vælge kun at tage to linjefag, hvis de specialiserer sig i både små og store elever. »Flertallet har insisteret på en ordning, der reelt giver flertallet af nyuddannede lærere to linjefag. Det dækker ikke folkeskolens behov i forhold til, at lærerne i fremtiden primært skal undervise i deres linjefag. Kun hvis de små skoler lukkes og sammenlægges til store skoler, er regeringens ordning realistisk«, siger SF's uddannelsesordfører, Thomas Krog. Rektorerne deler bekymringen, men er glade for, at det set ud, som om der kommer et loft over, hvor mange der må vælge dansk for både små og store elever. Der følger ikke flere penge med reformen.