Fire mænd sigtes af Århus Politi for at have bragt andre menneskers liv i fare ved at sætte ild til et pizzeria og andre forretninger i Solbjerg i nat. Kriminalkommissær Bjarne Laursen holdt dog fredag morgen lav profil af hensyn til den fortsatte efterforskning. »Vi vil ikke sige noget om de anholdtes alder eller nationalitet eller andet«, siger han. Brændte ned til grunden Branden var meget voldsom. Pizzeriaet brændte ned til grunden, og også en butik med genbrugstøj og en bodega blev beskadiget af flammerne. Ingen mennesker måtte evakueres som følge af branden, men alligevel har politiet valgt at sigte de fire anholdte for den alvorligste straffelovsparagraf om brandstiftelse.
Fire mænd anholdt efter voldsom brand
Lyt til artiklen