Fødevarestyrelsen erkender, at kontrollen med engrosvirksomheder ikke er god nok. Men vicedirektør i Fødevarestyrelsen Henrik G. Jensen lover i en pressemeddelelse, at der skal styr på kontrollen. »Vi må have styr på kontrollen« »Det er ikke godt nok. Vi skal have styr på kontrollen. Vi har fokuseret på de steder, hvor vi har vurderet, at der er størst problemer - og mindre på engrosvirksomheder som for eksempel transportvirksomheder og mellemhandlere. Men selvfølgelig skal engrosvirksomhederne også tjekkes. Specielt når der viser sig at være virksomheder som Thulin imellem«, udtaler Henrik G. Jensen. Han vil ikke kommentere de konkrete tal, da styrelsen endnu til aften ikke havde haft mulighed for at tjekke dem. Men problemet skal jo løses, uanset hvor stort det er, siger han og henviser til, at styrelsen mandag mødes med regionscheferne for at sætte gang i en 10-punkts-plan.
Styrelsen erkender nye fejl i fødevarekontrol
Lyt til artiklen