Landbrugspenge skal gavne naturen

Naturen skal genoprettes i Danmark ved hjælp af penge fra landbruget, mener et flertal af politikere. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Naturen skal genoprettes i Danmark ved hjælp af penge fra landbruget, mener et flertal af politikere. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

For første gang nogensinde er der nu flertal i Folketinget for at tage en stor portion støtte fra landbruget og i stedet bruge pengene til naturen og andre tiltag, der skal skabe nyt liv på landet. EU-landenes regeringschefer har åbnet op for at overføre op til 20 procent af den direkte støtte - der i Danmark er på godt syv milliarder kroner årligt - til udvikling af landdistrikterne. Støtten målretes I stedet for blot at udbetale checks til hver enkelt landmand kan der fra 2007 målrettes op mod halvanden milliard kroner af støtten til eksempelvis naturgenopretning, økologi, miljøteknologi og nye arbejdspladser. »Vi foretrækker klart, at man målretter for at udvikle livet på landet - frem for at støtte de enkelte landmænd«, siger DF's Christian H. Hansen, formand for Folketingets Fødevareudvalg. Dermed er der flertal, for oppositionen har siden 2003 forsøgt at få Danmark til at overføre penge fra den direkte landbrugsstøtte til for eksempel miljø og fødevarer. På samme måde som man gør det i Storbritannien. Landbruget er skeptisk Danmarks Naturfredningsforening er begejstret: »Det vil være et kvantespring, ikke kun for den danske natur, men også for livet på landet generelt«, siger foreningens præsident, Poul Henrik Harritz. Men landbruget er imod: »Når der ikke er samme vilkår for alle EU-lande, får vi problemer med konkurrenceevnen«, siger Peter Gæmelke, formand for Dansk Landbrug. En splittet regering Miljøminister Connie Hedegaard (K) ønsker at få overført noget landbrugsstøtte for at opfylde de stramme EU-krav om renere vand og bedre beskyttelse af dyr og planter. Men regeringen er splittet i sagen. »Det er et regeringsspørgsmål, som der endnu ikke er taget stilling til«, siger fødevareminister Hans Christian Schmidt (V).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her