Nydanskere headhuntes til job

Nydanskerne står pludselig stærkere i kampen om job. Nu vælger flere firmaer at headhunte blandt nydanskere. - Arkivfoto: Camilla Stephan
Nydanskerne står pludselig stærkere i kampen om job. Nu vælger flere firmaer at headhunte blandt nydanskere. - Arkivfoto: Camilla Stephan
Lyt til artiklen

Et stigende antal virksomheder er begyndt at headhunte etniske medarbejdere, som de vælger selv at uddanne fra bunden. Det skriver Nordjyske Stiftstidende i dag. »Vi kan alle mærke, at det bliver sværere at få fat i arbejdskraft, og derfor er det endnu vigtigere at sprede sin søgning og se på minoritetsgrupper som indvandrere og handicappede. Og der mærker vi en stigende interesse hos virksomhederne efter også at ansætte de grupper, forklarer Nikolaj Henum, marketing og kommunikationschef hos rekrutteringsbureauet Adecco til avisen. Ledighedsprocent falder Har nydanskere en uddannelse, taler dansk, og i det hele taget en smule gå-på mod, er mulighederne for at få et godt arbejde nærmest optimale for tiden. Ifølge Dansk Statistik er andelen af indvandrere i ledighed faldet fra 18 procent til 8 de seneste 10 år - kun lidt over den danske ledighedsprocent på 5,7. Dårlig uddannelse og manglende motivation Men på trods af at virksomhederne vil have flere nydanskere ind, strander de gode hensigter ofte ved, at der er alt for få arbejdsduelige indvandrere. Hver anden ikke-vestlige indvandrer mellem 16 og 66 år, godt 90.000, indgår ikke i arbejdsstyrken og står derfor ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Ofte er det mangel på uddannelse, danskkundskaber og motivation, der er årsagen til, at en så stor del af indvandrerne er på enten kontanthjælp eller lignende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her