EU: Naturen skal have mere landbrugs-støtte

Danmark og andre europæiske lande bør tage flere penge fra milliardstøtten til landbruget og bruge dem til at beskytte dyr og planter i de naturperler, der er udpeget til EU-naturområder. Det vurderer EU-kommissionen i en kommentar til Det Europæiske Miljøagenturs rapport 'Integration af miljøhensyn i EU's landbrugspolitik', der offentliggøres i dag. Støtte skal målrettes bedre Rapporten peger på, at den lille del af landbrugsstøtten, der i dag bruges til naturformål, bør målrettes mere præcist. »Og man bør bruge det store landbrugsbudget bedre til støtte for miljøvenlig landbrugsdrift«, siger projektchef i miljøagenturet Jan-Erik Petersen. Miljøkommissær Stavros Dimas er enig. Indirekte støtte til Connie Hedegaard »Vi opfordrer meget til, at mere af finansieringen af beskyttelsen i EU-naturområderne sker gennem landbrugsstøtten. Der er brug for mange flere penge«, siger Dimas' talskvinde Barbara Helfferich. Dermed støtter miljøagenturet og kommissionen indirekte den danske miljøminister, Connie Hedegaards (K) bestræbelser på at få overført flere midler fra det syv milliarder kroner store landbrugsbudget til især at sikre arealerne i EU's naturnetværk Natura 2000. Ekstensivt landbrug Miljøagenturet fremhæver, at landbrug i eller tæt på naturområder rent faktisk kan hjælpe til at bevare den biologiske mangfoldighed. Men det kræver, at jorden dyrkes ekstensivt, for eksempel ved græsning af køer. Intensivt landbrug trækker derimod i den forkerte retning: Erhvervet står for halvdelen af den samlede kvælstofforurening i EU's floder og næsten 95 procent af udledningerne af luftbåret ammoniak, påpeger den nye rapport. Når kvælstof falder ned over for eksempel enge og moser, giver det grobund for græs og nælder, der overtrumfer orkideer og andre sårbare arter. Dansk landbrug fylder meget Især sydeuropæiske lande bruger for få penge på EU-naturområder. Men også Danmark bør gøre mere. Vi er det land, hvor landbruget fylder mest - to tredjedele af vores areal - og hvor det dyrkes mest intensivt, ofte tæt på sårbar natur. Sverige, Finland og Østrig har udlagt mere end 80 procent af deres landbrugsjord til ekstensiv drift. EU-gennemsnittet er 25, Danmark ligger blandt de laveste med 11 procent. Kommissionens talskvinde Barbara Helfferich peger også på, at Danmark har udpeget relativt meget af sit areal til EU-natur: »Det er et stort problem, at nogle lande tilsyneladende ikke har opdaget, at de kan få fordele af denne mulighed for at bruge noget landbrugsstøtte til miljøet. Selv om det omlægges, vil det støtte landbruget, fordi erhvervet bliver bedre og renere«. Kamp om miljøet Danske politikere har tidligere diskuteret, om en større del af landbrugsstøtten skal gå til miljøet. I efteråret 2003 besluttede VK-regeringen at undlade at afsætte ti procent af støtten - cirka 750 millioner kroner - til en særlig pulje, der kunne fremme miljø og fødevarekvalitet. Det har man ellers gjort i Storbritannien. Miljøminister Connie Hedegaard (K) har flere gange forsøgt at få nogle af de 2-300 millioner kroner årligt, der er afsat til udvikling af landdistrikterne, brugt til naturformål, senest i forbindelse med oprettelsen af de første danske nationalparker. Fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) har tidligere afvist med ordene: »Vækst og beskæftigelse i landdistrikterne er hovedprioriteten - ikke miljøet«. Schmidt vil endnu ikke kommentere den nye rapport. »Jeg vil først lige se den. Og så vil jeg i øvrigt sige, at det skal ses i en stor sammenhæng, så det har jeg ikke flere bemærkninger til nu«. Men selve ideen om at bruge mere af landbrugsstøtten til naturformål? »Det har jeg ikke flere oplysninger til i dag«.