Danmark har fået et dårligt omdømme i Europa, og nu er det på tide, at regeringen tager et opgør med sit støtteparti Dansk Folkeparti, siger den konservative stemmesluger i Europaparlamentet, Gitte Seeberg. »Det er nødvendigt, at vi kommer tilbage på sporet, selv om det betyder en kontant afvisning af den præmis, som Dansk Folkeparti har trukket ned over debatten«, siger hun til Berlingske Tidende. Kæmpe hæk »Det burde ikke være umuligt, for vi er stadigvæk fem ud af seks danskere, der vælger en anden vej end Dansk Folkepartis«, fortsætter Seeberg. Hun sammenligner landet med et lille kolonihavehus med en kæmpe hæk rundt om matriklen. Og den lukkethed medfører, at landet er kommet dårligt ud af Muhammed-krisen. Vi har efterhånden mistet evnen til at respektere forskellighed, mener hun. Bendtsen uenig Den konservative formand, Bendt Bendtsen, er mildest talt ikke enig: »Vi forsøger at lave brede forlig. Det gælder velfærden, men det gælder også globaliseringsudspillet. Jeg synes, at Dansk Folkeparti udviser stor ansvarlighed«, siger vicestatsministeren til Berlingske Tidende.
K-Politiker: Danmark er et lukket land
Lyt til artiklen