Direktøren i Udlændingestyrelsen Grethe Løgstrup har i dag besluttet at fratræde sin stilling cirka et år før planlagt. Det sker samme dag, som Rigsrevisionen fremlægger en rapport, der både kritiserer hende, integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) og de generelle arbejdsgange i Udlændingestyrelsen. Dårligt ledelsesmæssigt fokus Kritikken går især på, at styrelsen er for sjusket med at kontrollere forholdene, når udlændinge søger opholdstilladelse i Danmark for at arbejde eller læse, slår Rigsrevisionen fast. Desuden vokser tiderne for sagsbehandling. »Udlændingestyrelsen har særligt på studieområdet ikke haft det nødvendige ledelsesmæssige fokus på at omstille administrationen til at behandle det stærkt stigende antal ansøgninger«, står der blandt andet. Kritikken kommer sideløbende med, at politiet behandler sager om bestikkelse og fusk med opholdstilladelser i Udlændingestyrelsen. Desuden har det vist sig, at visse virksomheder med behov for udenlandsk arbejdskraft blev behandlet særlig venligt. Kritik af Hvilshøj Der er også kritik af Integrationsministeriet og dermed integrationsminister Rikke Hvilshøj (V). Det understreges i rapporten, at ansvaret for styrelsens sagsbehandling ligger hos Integrationsministeriet. Og de har ikke været gode nok til at hjælpe til en mere effektiv sagsbehandling, lyder det: »Det er Rigsrevisionens vurdering, at departementet ikke i tilstrækkelig grad har fremmet etableringen af en it-understøttet sagsbehandling«, står der. Erhvevsområdet halter Hvad angår ansøgninger om opholdstilladelse til erhvervsområdet - hvor der også har været anklager om fusk -skriver Rigsrevisionen: »Dokumentationen bestod af få og meget generelle oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår for ansøger. Kontrollen af opholdsgrundlaget bygger derfor på for få oplysninger«. Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget. Det betyder, at bevillingen kommer fra Folketinget, men de bestemmer selv, hvordan revisionen udføres og rapporteres.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager