Videoafhøringer af de sexmisbrugte søstre på 11 og 8 år fra Tønder har ført til nye anholdelser. I dag blev en 34-årig mand varetægtsfængslet i fire uger. Flere anholdelser på vej For kun en uge siden blev en 22-årig fængslet i sagen, og Tønders politimester, Jan Stick, forudser flere anholdelser. Med den seneste anholdelse er nu i alt 12 fængslet i sagen ud over tre, som allerede er dømt og i øjeblikket afsoner deres straffe. I forbindelse med pædofilisagen, der er en af de hidtil mest omfattende i dansk kriminalhistorie, er også begge forældre fængslet. Faren for at have lejet døtrene ud til mænd og selv deltaget i overgrebene, og moren for at have overværet misbruget uden at have grebet ind. Først for retten til næste år Det ventes, at begge til sin tid vil få deres sager afgjort ved nævningeting, fordi der vil blive krævet straffe på mere end fire år. Hele sagskomplekset er så omfattende, at politimester Jan Stick forudser, at nogle af sagerne først vil komme for retten næste år. En enkelt eller to af de varetægtsfængslede vil dog formentlig kunne få deres sager afgjort før sommerferien. Senest fængslede Den senest fængslede er en 34-årig mand, der er sigtet for at have haft samleje med den ældste af søstrene. Det vil sige, at han er sigtet for at have haft samleje med et barn under 12 år, hvilket kan give en længere fængselsstraf. Den 34-årige erkendte sig delvis skyldig. Han har fortalt, at han ganske vist har haft samleje med pigen, men at han ikke vidste, at hun var under 15 år. Han kærede fængslingen til landsretten. Skærpede straffe I februar skærpede Vestre Landsret byretsdommene mod tre mænd i sagen. En 74-årig pensionist blev idømt to år og tre måneders fængsel for overgreb på den 11-årige. Han er siden også blevet sigtet for at have misbrugt den otteårige lillesøster og skal formentlig igennem en ny retssag med nye anklager. Der ud over er en revisor og en landmand blevet idømt henholdsvis et år og ni måneder og to år. Tip førte til telefonaflytninger Sagen begyndte at rulle i august sidste år, da politiet fik et tip om, at den 11-årige pige formentlig blev misbrugt af flere mænd. På daværende tidspunkt boede faren efter en skilsmisse fra moren alene med døtrene i et lille landsbysamfund ved Tønder. Politiet slog til efter at have foretaget telefonaflytninger. På daværende tidspunkt havde ingen forestillet sig sagens omfang. Grotesk billede Der har under efterforskningen tegnet sig et grotesk billede af forholdene i det lille landhus uden for Tønder, hvor farens udlån af datteren blev kendt i vide pædofile kredse i Syd- og Sønderjylland. Mændene kom tilsyneladende på alle tidspunkter for at misbruge fortrinsvis den ældste af pigerne. Betalingen var vin, øl eller få hundrede kroner. I begyndelsen var pigerne knappe med oplysninger, men efterhånden som de er blevet fortrolige med de specielt uddannede politifolk, der foretager videoafhøringer af dem, og de psykologer og pædagoger, der tager sig af dem, er de begyndte at afsløre flere og flere mænd, som kom i hjemmet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























