Imamer: Stop boykotten af danske varer

Imam Ahmed Akkari under konferencen i Bahrain. - Foto: AP
Imam Ahmed Akkari under konferencen i Bahrain. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Boykotten af danske varer i butikker i Mellemøsten skal ophøre - jo hurtigere, jo bedre. Sådan vil hovedbudskabet lyde i den tale, som Århus-imamen Shaykh Raed Hlayhel i aften dansk tid holder for hundredvis af indflydelsesrige muslimer på den muslimske konference 'International Støtte til Profeten' i Bahrain. Forsonende budskab Raed Hlayhel har været en af de skarpeste kritikere af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Han deltager i den danske delegation sammen med blandt andre de kontroversielle imamer Abu Laban og Ahmed Akkari, der tidligere er blevet beskyldt for at opildne til vrede mod danske interesser i Mellemøsten. Men efter et møde i formiddag blev de seks muslimer i den danske delegation enige om at levere et noget mere forsonende budskab til konferencen, siger Ahmed Akkari til Politiken. Fastholder krav om undskyldning Med udgangspunkt i et citat fra koranen vil Raed Hlayhel opfordre muslimerne i de arabiske lande til at afbryde boykotten af varer fra de danske virksomheder: »Den ene sjæl skal ikke bebyrdes med det, en anden sjæl har gjort«, vil Hlayhel blandt andet citere koranen for. Til gengæld fastholder imamerne kravet om en undskyldning fra Jyllands-Posten for at have trykt tegningerne. Ros til Arla De danske muslimer i delegationen roser endvidere Arla for at have indrykket en annonce i flere arabiske medier, hvori der tages klart afstand fra tegningerne. Desuden opfordres andre danske virksomheder til at komme med lignende udmeldinger. I talen vil Raed Hlayhel samtidig opfordre konferencen til at komme med et klart budskab til den danske befolkning om, at den muslimske vrede ikke er rettet mod danskerne, men mod Jyllands-Posten og avisens beslutning om at bringe tegningerne. Opildner til vrede Den danske delegation i Bahrain består af imam Abdul Wahid Pedersen, imam Abu Laban, imam Abu Bashar, imam Shaykh Raed Hlayhel, imam Ahmed Akkari, og formand for Dansk Islamisk Råd, Jihad Al Farra. Raed Hlayhel blev i januar kritiseret fra flere sider i Danmark, efter at den saudiarabiske avis The Saudi Gazette citerede ham for at sige, at »hver dag bliver der trykt billeder og artikler, der er endnu farligere og alvorligere end dem, der blev trykt i september«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her